Video : Tipsbladet
Landshold

Skidt start på aftenen: U21-landshold taber i Polen

Det danske U21-landshold tabte tirsdag med 3-1 til Polen i kvalifikationen til EM.

Niels Frederiksens danske U21-landshold har startet kvalifikationen til U21-EM i overlegen stil.

Det danske ungdomslandshold har vundet alle de første fire kvalifikationskampe og så endda med en målscore på 19-2.

Tirsdag fik de danske drenge sig så en kold klud i ansigtet, da de var på besøg i Polen, som befinder sig på en andenplads i puljen efter Danmark. 

Kasper Dolberg er kommet med i den danske trup, og tirsdag fik han også chancen fra start for U21-landsholdet.

Her kunne han efter 15 minutter se hjemmeholdets Konrad Michalak bringe polakkerne i front, og kun efter ni minutter senere udbyggede Pawel Tomczyk den polske føring. Danmark gik derfor til pause bagud 2-0. 

Efter pausen blev ondt værre for Danmark. Hverken Dolberg, Duelund eller topscorer Ingvartsen formåede at reducere, og i stedet lukkede Szymon Zurkowski kampen med et kvarter igen. 

I overtiden fik danskerne pyntet på resultatet. PSV Eindhovens Nicolai Laursen reducerede nemlig til 3-1 i kampens tillægstid. 

Kampen endte derfor 3-1 til Polen, der nu kommer tættere på Danmark i EM-kvalifikationsgruppen.

Niels Frederiksens mandskab fører stadig puljen med sine 12 point, men Polen er nu kun ét point efter. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.