Video : Tipsbladet
Landshold

Skov trods sejr: Vi var lidt ukoncentrerede

Det danske U21-landshold storsejrede i går, selvom der er plads til forbedringer.

Kvalifikationen til næste sommers U21-EM er startet stærkt for Danmark, der efter tre kampe har lutter sejre på resultatlisten. I går vandt Danmark med hele 5-2 over Georgien, men på trods af sejren er der stadig elementer, der skal forbedres.

Robert Skov, der selv scorede det ene mål, er nemlig ikke tilfreds med de situationer, hvor der blev lukket mål ind.

- Vi spiller ikke så god en første halvleg. Det kom lidt bag på os, hvor dårlige vi var i presset. Og så laver vi nogle kollektive fejl på deres mål, hvor vi var lidt ukoncentrerede. Det er ikke godt nok, siger Robert Skov ifølge BT Sporten.

- Vi har et godt hold med en del nye spillere, som lige skal finde hinanden. Så der er stadig ting, der skal arbejdes med. Men vi scorer mange mål. Det er dejligt, forklarer Skov.
Danmark har nu spillet 32 kvalifikationskampe i streg uden at tabe.

Allerede efter tre runder er der hele fem point ned til andenpladsen, Polen.