• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Mads Bye Marboe

Slovenien har spinkelt EM-håb efter smal sejr over Letland

Slovenien har spinkelt EM-håb efter smal sejr over Letland
Foto: Getty Images

Slovenien har stadig mulighed for at kvalificere sig direkte til EM. Lørdag aften blev Letland besejret med 1-0.

Af Mads Bye Marboe

Med en sejr over Letland lørdag aften ville Slovenien holde liv i drømmen om at kvalificere sig til EM.

Inden de sidste to kampe i kvalifikationsgruppe G var slovenerne fem point efter Østrig, som senere lørdag får besøg af Nordmakedonien, og en sejr over bundproppen Letland var derfor påkrævet.

Letland havde tabt samtlige af de foregående otte kampe, men opgaven blev ikke så let, som den på papiret kunne have set ud til at være.

Læs også:Jagten på EM - lørdag: Det hele kan eksplodere

Trods et slovensk pres var stillingen nemlig 0-0 efter de første 45 minutter i Ljubljana.

I anden halvleg skulle der til gengæld ikke gå mange minutter, før hjemmeholdets fans kunne få noget at juble over. Men Slovenien havde brug for hjælp fra de lettiske gæster.

I det 53. minut sled Josip Ilicic sig igennem det lettiske forsvar, og Atalanta-spilleren sendte et fladt indlæg på tværs. Bolden røg forbi et par spillere, inden den ramte Igors Tarasovs udstrakte fod og gik i mål.

Læs også:Bale indrømmer: Kan bedst lide at spille for landsholdet

Et selvmål skulle der således til for at bringe Slovenien på 1-0.

Og det viste sig at blive kampens eneste scoring. Det betyder, at Slovenien med deres 14 point i ni kampe fortsat kan drømme om at kvalificere sig direkte til EM.

Hvis Østrig lørdag aften slår Nordmakedonien på hjemmebane, vil slovenernes muligheder dog være udspillet inden sidste gruppekamp, hvor Slovenien møder Polen, og Østrig står over for Letland.

Læs også:Åge Hareide jagter uofficiel verdensrekord

Læs også:Anfører Kjær inden Irland: God statistik må ikke blive en sovepude

Læs også:DBU kritiserer opførsel hos nogle af de danske fans: Fuldstændig uacceptabelt

Superliga

Optakt: AaB - FC Nordsjælland

Begge hold tørster hårdt efter en sejr, men AaB kan bryste sig af ikke at have tabt til FC Nordsjælland i Aalborg læn...

Mere Superliga

Fokus