• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Oliver Okstrøm

Spaniens landstræner: Stop det pifteri mod Pique

Det skal være slut med buhråb og piften mod Gerard Pique fra de spanske fans, lyder opfordringen fra Spaniens landstræner Lopetegui.

Af Oliver Okstrøm

I Danmark har Mathias Zanka Jørgensen været udsat for pift og buh-råb - senest på Brøndby Stadion i landskampen mellem Danmark og Tyskland - og i Spanien har de også et ret specielt forhold til en af deres lands forsvarsspillere.

Det er Barcelona-spilleren Gerard Pique, og han bliver gang på gang udsat for en hård medfart af sine egne. Det skete igen i Spaniens kamp mod Colombia onsdag aften, og nu tager landstræner Lopetegui bladet fra munden.

- Det er ikke i orden. Hvis nogen pifter, så er de ikke rimelige overfor Pique efter alt, hvad han har gjort for landsholdet, lyder det fra den spanske landstræner til pressemødet efter kampen.

Der har været rygter omkring, at Lopetegui har haft Pique til en samtale om spillerens opførsel. Der er blandt andet ofte drillerier rettet mod Real Madrid, ligesom Pique har ret klare holdninger til Catalonien opgør med centraladministrationen i Madrid. Men det har landstræneren afvist.

- Når jeg taler med en spiller, så taler jeg kun om fodbold, understregen Lopetegui.

Kampen mellem Spanien og Colombia endte 2-2.

Superliga

Mere Superliga

Fokus