Video : Tipsbladet
Landshold

Sparv inden Italien-møde: Jeg beundrer Verratti

FC Midtjyllands finske landsholdsanfører glæder sig til at stå overfor Italien og især Marco Verratti.

Finland gæster lørdag aften Italien i den første kamp i EM-kvalifikationens gruppe J. Tim Sparv, som er kaptajn for det finske landshold, ser meget frem til det svære opgør mod gruppens favoritter.

- Italien er uden tvivl favoritter til at kvalificere sig fra den her gruppe, det ved alle, men Finland har forbedret helt vildt på det sidste. Vi vil få vores mulighed for at skinne i morgen, siger Sparv på pressemødet inden kampen.

For den stærke FC Midtjylland-spiller bliver mødet med især den italienske midtbanespiller Marco Verratti stort, for det er en spiller, den 32-årige finne ser op til.

- Der er mange talentfulde spillere i den italienske trup. Verratti er måske ikke den største trussel mod os, men jeg beundrer virkelig hans stil og fysik, fortsætter finnen.

Der er kickoff i Udine klokken 20:45 lørdag aften.