Video : Tipsbladet
Landshold

Startopstillinger U21 EM-finalen: To profilspækkede mandskaber

Spanien har givet genvalg fra semifinalen, mens Tyskland foretager to ændringer fra sejren over Rumænien.

Vi nærmer os finaletid ved U21 EM-slutrunden, hvor to af forhåndsfavoritterne skal møde hinanden. Spanien startede skidt med et nederlag, men har set stærke ud siden, mens tyskerne har vadet igennem turneringen indtil videre.

Det er to stærke mandskaber med spillere, der er etablerede navne i to af de største ligaer i verden. For Spanien starter blandt andet Real Madrids Dani Ceballos sammen med Napolis Fabio Ruiz på midtbanen, mens også Mikel Oyarzabal er et kæmpe talent.

Tyskerne har på målet det store målmandstalent Alexander Nübel fra Schalke, mens anfører Jonathan Tah fra Leverkusen og Mahmoud Dahoud også er markante navne.

Til finalen har Spanien valgt samme 11, som slog Frankrig med 4-1, mens Tyskland foretager to ændringer. Ind kommer venstre back Benjamin Henrichs, som havde karantæne i semifinalen, mens også Suat Serdar erstatter Florian Neuhaus.

Startopstillinger:
Spanien (4-2-3-1):
Sivera – Aguirregabiria, Vallejo, Nunez, Junior – Ruiz, Roca – Olmo, Ceballos, Fornals – Oyarzabal

Tyskland (4-3-3): Nübel – Klostermann, Tah, Baumgartl, Henrichs – Serdar, Eggestein, Dahoud – Öztunali, Waldschmidt, Amiri

Finalen starter klokken 20:45.