Video : Tipsbladet
Landshold

Svensk landstræner: Danmark er gode og velorganiserede

Sveriges landstræner glæder sig til EM-generalprøven mod Danmark.

Den 7. juni klokken 18.00 tørner Danmark og Sverige sammen i en venskabskamp på Brøndby Stadion, og for begge nationer er der tale om den sidste test, inden det går løs ved EM-slutrunden en uge senere.

Danmark og Sverige har mødt hinanden et hav af gange i tidens løb - senest i juni 2018 i en venskabskamp i Stockholm, som endte 0-0. Nu står et nyt opgør før døren, og den svenske landstræner Janne Andersson glæder sig.

Læs også:DBU bekræfter Sverige-kamp: Åge Hareide er glad

- Danmark bliver en god målestok for os. Danmark er et godt og velorganiseret mandskab. Det bliver en hård udekamp, men det bliver også ekstra sjovt med et derby foran mange tilskuere, siger Janne Andersson til det svenske fodboldforbunds hjemmeside.

Sverige er havnet i pulje med Polen, Spanien og en endnu ukendt modstander ved sommerens EM-slutrunde. Inden afrejse skal svenskerne foruden Danmark også møde Rusland, Cypern og Finland - det danske landshold skal som bekendt møde både Finland og Rusland til EM. 

Læs også:Avis: Lyngby risikerer at miste Superliga-licens - venter på Ankestyrelsen

Læs også:Bekymret Åge Hareide: Fodbolden kan blive for kommerciel

Læs også:Engelsk landstræner glæder sig: Jeg voksede op med Laudrup, Elkjær og Olsen

Læs også:Medie: Brøndby jagter norsk midtbanetalent