Video : Tipsbladet
Landshold

Svensk landstræner irriteret over dansk EM-fordel: Det er ikke fair play

Janne Andersson er irriteret over, at så mange nationer skal have hjemmebanefordel til sommerens EM-slutrunde.

Til sommer går det løs til Europamesterskabet, og her skal Danmark spille sine tre gruppekampe i Parken.

Omvendt kommer vores svenske naboer ikke til at spille en eneste kamp på nationalstadionet Friends Arena, og det er ikke helt fair, mener Sveriges landstræner, Janne Andersson.

Han synes, at slutrunden er dårligt planlagt.

Læs også:Zlatan køber sig ind i svensk klub: Kan blive den bedste i Skandinavien

- De (UEFA, red.), der har besluttet dette, kan ikke sove godt om natten, når man ser på konsekvenserne af, at 12 eller 11 nationer skal spille to hjemmekampe under EM. Set fra et sportsligt perspektiv holder det ikke. Det er dårligt planlagt.

- Jeg har altid haft opfattelsen af, at det ikke var sportsligt fair play at give 12 hold hjemmebanefordel. De fleste værstnationer får det, eksempelvis Danmark. Jeg har ikke noget imod dem, men at de får tre hjemmekampe i Parken, mens vi intet får på Friends Arena, virker meget mærkeligt. Det samme gælder for eksempel for Italien, fortæller han Expressen.

Grupperne til EM udtrækkes lørdag aften, og Andersson krydser fingre for, at Sverige ikke havner i pulje med et hold, som kvalificerer sig til turneringen via playoff.

Læs også:Malmö FF-fans raser: Zlatan-statuen betyder ikke noget længere

- Hvis vi ender i en EM-gruppe med et playoff-hold, kommer vi til at finde ud af det sent. Vi har samlingen til marts, og så er der nogle træningkampe inden EM, hvor vi har chancen for at se spillerne an.

- Jeg vil hellere komme i en gruppe, hvor jeg kender modstanderen med det samme, så vi kan forberede os. Det kan vi håndtere. Jeg synes, det er uheldigt, at der er fire grupper, hvor man ikke ved, hvem det fjerde hold er. Jeg vil hellere havne i en gruppe, hvor jeg kender modstanderne, så vi kan forberede os, slutter han.

Lodtrækningen løber af stablen klokken 18.00.

Læs også:Knudsen om Hareide: Har aldrig set noget lignende

Læs også:Malmö-dansker om uvant position: Jeg har vænnet mig til det

Læs også:Målmandstræner: Malmö-keeper er bedre end Kalle Johnsson