Video : Tipsbladet
Landshold

Sverige vinder første slag mod Italien

Sveriges landshold besejrede fredag aften mægtige Italien med 1-0 på Friends Arena.

Opgøret startede med masser af hårde dueller, og det stod hurtigt klart, at det var en direkte kamp om at komme med til VM.

Det svenske hjemmehold startede dog bedst og spillede i momenter det ellers så stærke italienske forsvar fra hinanden. Den første store chance tilfaldte således Toulouses Olai Toivonen, da han fra en position ude foran feltet sparkede fladt mod mål. Afslutningen gik dog en meters penge forbi Buffons mål.

Sverige pressede hårdt på og var første halvlegs bedste hold helt indtil pausen. Der kom dog ingen mål i kampens første halvdel på Friends Arena.

Italien kom bedre med efter pausen, men halvlegen var endnu mere domineret af mange dueller og flere forseelser. Svenskerne brokkede sig over, at italieneren faldte for tit, mens italienerne mente, svenskerne var for hårde i duellerne.

Med en halv time igen var det tæt på resulterere i et rødt kort til angriberen Marcus Berg, da han bevidst skubbede til Leonardo Bonucci, selvom bolden var uden for rækkevidde. Svenskeren fik dog ikke sit andet gule kort trods store protester fra de italienske spillere.

I stedet blev det til optur for Sverige kort efter, da netop indskiftede Jakob Johansson trykkede af uden for feltet. Bolden blev rettet af i det italenske forsvar, og så gik bolden i mål uden chance for Gianluigi Buffon til kæmpe jubel på Friends Arena. 

Med tyve minutter igen fik Italien så sin største chance i opgøret. Mens svenskerne var solidt på plads på kanten af eget målfelt, modtog Manchester Uniteds Matteo Darmian bolden på kanten af feltet. Han trykkede flot af, men til stort held for svenskerne og en forstenet Robin Olsen tog afslutningen træværket. 

Italien pressede mere og mere på, og det gav også plads til svenskerne i den anden ende. Det blev dog aldrig helt farligt, men kampen levede helt til det sidste sekund.

Gæsterne fik dog ikke gjort noget ved resultatet, og derfor vinder Sverige den første af to play-off kampe mod Italien med 1-0.

De to hold møder hinanden igen mandag i Italien, hvor deres VM-skæbner vil blive endeligt afgjort. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.