Video : Tipsbladet
Landshold

Syg Paul Onuachu misser Nigerias generalprøve

Paul Onuachu misser Nigerias sidste testkamp før Africa Cup of Nations, da han er syg.

I foråret har FC Midtjyllands nigerianske angriber, Paul Onuachu, været med på det nigerianske landshold, og denne sommer kan han få sit gennembrud på landsholdet, når han skal repræsentere Nigeria ved Africa Cup of Nations, også kaldet AFCON.

Men Paul Onuachu får ikke en optimal start på turneringen.

Når Nigeria søndag aften spiller deres sidste testkamp mod Senegal, før turneringen sparkes i gang, bliver det nemlig uden den høje FC Midtjylland-profil.

Paul Onuachu døjer således med en sygdom og sidder over for at blive klar til Africa Cup of Nations-premieren. Det meddeler FC Midtjylland på Twitter.

Nigeria møder Burundi i første runde af turneringens gruppespil, og det opgør spilles lørdag aften. Herefter skal de møde Guinea og Madagaskar.