Video : Tipsbladet
Landshold

Syg Silkeborg-spiller sidder over i vigtig U21-landskamp

Danmarks U21-landshold får ikke glæde af Sammy Skytte mod Polen tirsdag aften. Silkeborg IF-spilleren er blevet syg og er i stedet vendt hjem til Silkeborg.

Mens det meste af fodbold-Danmark har øjnene rettet mod Dublin og Danmarks afgørende VM-playoffkamp mod Irland i morgen aften, spiller U21-landsholdet ligeledes en vigtig kamp tirsdag. 

Det er mod Polen, som er den skrappeste modstander for Niels Frederiksens hold i EM-kvalifikationen, og eftersom Danmark er på udebane, er det den på papiret sværeste kamp i hele kvalifikationen. 

U21-landstræner Frederiksen må dog undvære Sammy Skytte i det vigtige udebaneopgør, da Silkeborg IF-spilleren har døjet med sygdom. Derfor er han vendt hjem til sin klub, mens resten af holdet i dag er rejst til Polen.

– Jeg var lidt sløj hen over sidste weekend, og det blev ikke bedre i landsholdslejren. Tværtimod. Derfor blev vi enige om, at det var bedst at jeg tog hjem i stedet for at tage med til Polen. I stedet for at risikere at gå og være halvsløj i Polen får jeg nu en fin træningsuge som optakt til AGF-kampen på lørdag, siger Sammy Skytte til sin klubs hjemmeside.

Danmark er i en glimrende position i EM-kvalifikationen forud for kampen, da holdet fører gruppen med fire point ned til Polen efter fire kampe. Polakkerne skuffede senest med uafgjort mod Færøerne, mens danskerne har taget maksimum point indtil nu. 

Niels Frederiksen har ikke udtaget en erstatning for Skytte forud for opgøret, der sparkes i gang tirsdag aften klokken 18.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.