Video : Tipsbladet
Landshold

Tidlig julegave: DBU forlænger med to U-landstrænere

De to U16- og U17-landstrænere, Søren Hermansen og Michael "Mex" Pedersen, kan i dag gå på ferie med en god nyhed. De har fået deres forlænget deres kontrakter til henholdsvis 2021 og 2020.

Det er i teorien årets mørkeste dag, i hvert fald den med færrest dagstimer og -minutterm, men for to af DBU's ansatte er der i hvert fald ét stort lyspunkt at glæde sig over. Søren Hermansen og Michael "Mex" Pedersen, der træner U16- og U17-landsholdene, har fået forlænget deres aftaler.

Det fortæller DBU på forbundets Twitter-profil.

Hermansen og "Mex" fortsætter i deres nuværende jobs til henholdsvis 2021 og 2020. Trænerne, der står i spidsen for Danmarks yngste landsholdsspillere, har begge haft deres job siden sommeren 2017.

Årsagen til, at de begge benævnes som U16- og U17-landstrænere, er, at de normalt skiftes. Det vil sige, at én træner tager en årgang, når den kommer op som U16 og følger den til dørs som U17. Derefter overtager den anden træner så den næste årgang.

Den turnus kan de to tidligere bombere i Danmark og udlandet så se frem til at fortsætte et par år endnu.