Video : Tipsbladet
Landshold

Tottenham-duo valgt fra til det engelske landshold

Det engelske landshold til Nations League-semifinalen mod Holland er blevet udtaget, og Gareth Southgate har siet fire spillere fra sin bruttotrup.

Mandag aften har Gareth Southgate sat navne på de 23 spillere, der skal forsøge at spille England i Nations League-finalen, og det er ikke en god nyhed for blandt andre to Tottenham-spillere.

Hverken Kieran Trippier eller Harry Winks fra bruttotruppen på 27 spillere er således at finde i den endelige trup, og det samme gør sig gældende for James Ward-Prowse og Nathan Redmond, som til dagligt begge spiller i Southampton.

Derimod er der fundet plads til Harry Kane, selvom Tottenham-stjernen ikke har været i aktion siden den 9. april. Angriberen har dog meldt sig klar til at spille igen.

England møder Holland i Guimarães den 6. juni, og herefter venter enten en finale eller en kamp om tredjepladsen mod Portugal eller Schweiz den 9. juni.

Her er den engelske landsholdstrup:

1. Jordan Pickford
2. Kyle Walker
3. Danny Rose
4.  Eric Dier
5. John Stones
6. Harry Maguire
7. Jesse Lingard
8. Jordan Henderson
9. Harry Kane
10. Raheem Sterling
11. Jadon Sancho
12. Joe Gomez
13. Jack Butland
14. Ben Chilwell
15. Michael Keane
16. Declan Rice
17. Fabian Delph
18. Ross Barkley
19. Marcus Rashford
20. Dele Alli
21. Callum Wilson
22. Trent Alexander-Arnold
23. Tom Heaton