• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Anders Dehn

Tv-station slår fast: Landsholdet forsvinder fra 1 mio. danskeres tv-pakker

Discovery og Yousee kan ikke enes om ret meget i øjeblikket. Førstnævnte fastholder, at Yousee-kunder ikke vil kunne se eksempelvis landsholdets kampe i det nye år.

Af Anders Dehn

Luften mellem Discovery Networks og Yousee er koldere end på en klar efterårsdag i Danmark. Yousee har droppet Discoverys kanaler fra sin grundpakke, og nu anklager Discovery Yousee for at vildlede danske tv-kunder.

Vildledningen består ifølge tv-selskabet, der via Kanal 5 viser landsholdets kvalifikationskampe, i Yousees kommunikation til sine kunder. De 11 Discovery-kanaler bliver hverken en del af Yousees grundpakke eller Bland Selv-koncept, hvor man selv kan vælge mellem en række tv-kanaler.

- Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor Yousee til sine mange utilfredse kunder på Facebook og i pressen bliver ved med at gentage, at de har stor tiltro til, at de fortsat kan tilbyde vores kanaler via Bland Selv. Det kommer ikke til at ske, fordi Yousee i sine pressemeddelelser jo helt åbenbart selv har fravalgt Discovery som partner i deres forretning til fordel for NENT og TV2. Der er ingen forhandlinger mellem os, så Yousee vildleder simpelthen sine kunder, siger direktør for Discovery Networks Danmark, Christian Kemp, i en pressemeddelelse.

Discovery vil ikke forhandle med Yousee om en løsning, så længe den kun indeholder Bland Selv og altså ikke Yousees grundpakke. Dermed ser fodboldlandskampe og dele af OL, som Kanal 5 også sender, ud til at forsvinde fra de 1,2 millioner Yousee-kunders abonnementer.

Læs også:DBU og DIF advarer efter tv-krig: Dybt problematisk og beklageligt

Man kan dog stadig se Kanal 5 og dermed både landsholdet og OL, hvis man har en anden tv-udbyder, eller hvis man køber Discoverys streamningtjeneste.

Tidligere på dagen kritiserede DBU og Dansk Idrætsforbund udsigterne til, at dele af OL og landsholdets kampe forsvinder fra de mange danske tv-skærme.

- Fodbold er den mest populære sportsgren, og herrelandsholdet kan skabe en helt særlig sammenhængskraft i Danmark. Derfor bør flest muligt kunne se Christian Eriksen og de andre i årene frem. Det er problematisk og beklageligt, hvis seerne ikke får adgang til det populære fællesskab, som et fodboldlandshold kan skabe, sagde DBU-direktør Kenneth Reeh.

Mens fodboldlandsholdets kampe altså er på Kanal 5, deler Discovery og Danmarks Radio rettighederne til OL. Så noget af OL i 2020 vil kunne ses på Danmarks Radios kanaler, mens andet altså slet ikke vil være muligt i de nuværende pakkeløsninger, hvis Yousee og Discovery Networks ikke finder en løsning.

Læs også:Superligaen fortsætter hos Nent og Discovery

Superliga

Mere Superliga

Fokus