Video : Tipsbladet
Landshold

Tysk avis: Dortmund med stort bud på Thomas Delaney

Den danske landsholdsspiller Thomas Delaney er et varmt emne flere steder i Europa, men han kan ende med at blive i Tyskland, hvor Dortmund er interesseret.

Efter bare halvandet år i den tyske klub Werder Bremen kan den danske landsholdsspiller Thomas Delaney være på vej videre.

Midtbanespilleren, der skiftede fra FC København, har i længere tid været rygtet til den engelske Premier League, hvor Everton tidligere har været blandt bejlerne, men det er ikke sikkert, Thomas Delaney skal rejse så langt, hvis han tager videre.

Den tyske avis Bild skriver, at danskeren er et emne i Borussia Dortmund, og at den store tyske klub har budt 15 millioner euro for Delaney - det svarer til godt 112 millioner kroner.

Borussia Dortmund skal have ny træner til sommer, og det menes, at schweizeren Lucien Favre får ansvaret for holdet. Han vil gerne gøre Thomas Delaney til Dortmunds første køb denne sommer.

Klubben vil gerne lukke en aftale hurtigt og inden VM, fordi den 26-årige dansker kan øge sin værdi i løbet af sommerens store slutrunde.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.