Video : Tipsbladet
Landshold

U21-landsholdet får hård modstand som opvarmning til EM-slutrunden

U21-landstræner Niels Frederiksen peger på, at det er vigtigt at blive testet mod hold fra øverste hylde inden kampene i Italien og San Marino.

Når det danske U21-landshold igen er med ved U21-EM, som denne gang bliver spillet i Italien og San Marino, så kommer det danske mandskab med forberedelse i bagagen mod ganske dygtige lande.

Det oplyser U21-landstræner Niels Frederiksen i en pressemeddelelse, hvor han løfter sløret for, at de skal finde formen mod Belgien, Frankrig og Kroatien.

- Vi skal testes på øverste hylde. Det er formålet med slutrunden, og det er også idéen med vores testkampe, siger U21-træneren og fortsætter

- Jeg er glad for, at vi har nået et niveau, hvor vi er attraktive for de bedste hold i verden, lyder det fra Niels Frederiksen.

Det er først belgierne, som danskerne skal møde. Det sker i marts på hjemmebane, hvorefter Danmark skal møde Frankrig på udebane. Herefter skal Danmark møde det kroatiske hold 13. juni, som er fire dage inden selve slutrunden går i gang med en kamp mod Tyskland.

Foruden tyskerne er Danmark også i gruppe med Østrig og Serbien.