Video : Tipsbladet
Landshold

U21-landsholdet i vigtig EM-kamp mod Finland: Her er Danmarks opstilling

Det danske U21-landshold gæster Finland i EM-kvalifikationen - her er Danmark startopstilling.

Albert Capellas og det danske U21-landshold møder mandag aften Finland i EM-kvalifikationen.

Det danske hold er kommet fint fra start med to sejre i de første to kampe, og nu venter så gruppens tophold Finland.

Danskeren er på udebane mod Finland, der efter tre kampe står noteret for syv point, mens Danmark har seks for to kampe.

Sådan stiller de to hold op:

Finland: Jääskeläinen - Virtanen, Hamle, Pokkarainen - Soisalo, Lingman, Kairinen, Assehnoun, Sundman - Källman, Valakari

Danmark: Oliver Christensen - Daniel Anyembe, Mads Bech Sørensen, Victor Nelsson, Andreas Poulsen - Magnus Kofod Andersen, Nikolas Nartey, - Andreas Skov Olsen, Carlo Holse, Jacob Bruun Larsen - Mikkel Damsgaard

Dermed må Jens Odgaard, der scorede et fremragende saksesparksmål mod Nordirland, tage plads på bænken fra start. Opgøret, der sendes på 6'eren, fløjtes i gang 18.00.

Danmark slog i første kamp Rumænien, mens det i torsdags blev til 2-1 over Nordirland. Finland har fået deres syv point via sejre over Malta og Ukraine, mens man spillede uafgjort med Nordirland.