Video : Tipsbladet
Landshold

U21-landstræner ikke gået i dialog med "AC" og Dolberg

U21-landstræner Niels Frederiksen kan hive Kasper Dolberg og Andreas Christensen med til EM, men det er tvivlsomt, om det kommer til at ske.

Danmark kommer under alle omstændigheder til at stille et slagkraftigt mandskab til sommerens U21-slutrunde, men der er næppe tvivl om, hvem der kan udgøre det ultimative krydderi. 

Kasper Dolberg og Andreas Christensen har alderen til at være med ved slutrunden, og landstræner Niels Frederiksen vil med sikkerhed ikke sige nej til de to profiler, der tørner ud for henholdsvis AFC Ajax og Chelsea FC. 

Lige nu er der dog et stykke vej. Niels Frederiksen er ikke gået i dialog med "AC" og Dolberg. 

- Det er jeg ikke nået til endnu, det må jeg være ærlig at sige, siger U21-landstræner Niels Frederiksen og tilføjer:

- Det, jeg kan sige, er, at udgangspunktet er, at vi skal stille så stærkt som overhovedet muligt, fordi vi er ambitiøse og gerne vil gøre det godt. De nationer, vi skal møde, plejer at være dygtige til at stille med alle deres stærkeste spillere, så skal vi have en chance for at skabe et resultat, skal vi gøre det samme.

Hverken Kasper Dolberg eller Andreas Christiansen fik spilletid i U21-landsholdets EM-kvalifikation.