• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Andreas Arp

U21-landstræner udfordret i angrebet: Wind og Bah kan komme i spil

U21-landstræner Niels Frederiksen erkender, at bredden ikke er overbevisende på holdets forreste position, og at der derfor også kigges på nye navne.

Af Andreas Arp

Det danske U21-landshold er godt kørende for tiden og kan efter en succesfuld kvalifikation nu se frem mod EM-slutrunden den kommende sommer. 

De næste otte måneders tid vil landstræner Niels Frederiksen derfor bruge på at få svar på nogle af de spørgsmål, som han stadig går rundt med. En af dem er på angrebspositionen, hvor førstevalgene Marcus Ingvartsen og Jannik Pohl ikke spiller så ofte, som landstræneren kunne ønske det:

Læs også: U21-landsholdet møder Spanien og England: Her er truppen

- Jeg vil godt være ærlig og sige, at jeg synes, vi er lidt udfordret. Vi er udfordret af, at Ingvartsen spiller så lidt, som han gør og ikke er så fit, som han kunne være. Så det er en position, vi kigger lidt efter. Pohl spillede heldigvis i sidste weekend og scorede også et mål, så lad os håbe, han får gang i den.

- Men det er en position, hvor vi er en lille smule sårbare. Vi brugte Jacob Bruun Larsen sidst mod Finland, og Andreas Skov Olsen kan eksempelvis også spille på toppen. Der er også andre på vej, siger Niels Frederiksen i forbindelse med mandagens landsholdsudtagelse og kommer også med et par bud på, hvem der kunne byde sig til:

Læs også: Niels F. om Ståles Skov-udtalelser: Det er noget sludder

- Flere gør det godt i øjeblikket. Alexander Bah fra SønderjyskE har gjort det fint over en lang periode og begynder også at score mål. Jonas Wind fra FCK er også en meget dygtig offensivspiller, der efter en skadesperiode er begyndt at spille igen. Hvordan ser det eksempelvis ud med ham om 4-6 måneder? Hvis han begynder at spille meget, så kunne de to eksempelvis være spillere, der kunne bringes i spil.

- Jeg håber også, at Nicolai Laursen får lidt mere spilletid i Brøndby. Angrebspositionen er i hvert fald ikke den, hvor vi er bredest, erkender U21-landstræneren. 

De første to tests for de danske U21-drenge er mod Spanien og England senere på måneden. Hele truppen til de to kampe kan findes her.

Superliga

Mere Superliga

Fokus