Video : Tipsbladet
Landshold

U21-matchvinder om saksesparksmål: Glemmer det nok ikke foreløbig

Jens Odgaard forventer ikke, at han glemmer sit saksesparksmål mod Nordirland foreløbig.

Jens Odgaard blev den store helt, da han torsdag aften scorede sejrsmålet for det danske U21-landshold mod Nordirland, og det var et ganske spektakulært mål.

Efter et indlæg sendte den danske angriber bolden højt op i luften, før han kastede sig op og sendte bolden i mål med et saksespark. Men tæmningen var ikke meningen, afslører Jens Odgaard efter kampen.

Læs også:U21-spiller om fantastisk sejrsmål: Det var fuldstændig sindssygt

- Jeg ved ikke, om der er så meget at sige. Det er en dårlig tæmning og en god afslutning, og så hiver vi de tre point i dag, siger Odgaard til Eurosport og tilføjer:

- Jeg tænker bare, at den skal i mål, og så er det bare godt, at den går ind. Jeg er glad for det.

Læs også:Drømmemål sikrede sen dansk U21-sejr

Angriberen erkender samtidig, at det mål nok ikke glemmes foreløbig.

- Nu må vi se. Nok ikke lige foreløbig, lyder det fra den glade matchvinder.

Målet var 20-årige Jens Odgaards første mål på U21-landsholdet, hvor han har spillet tre kampe. 

Læs også:FCK-angriber på tavlen i EM-kvalifikationen

Læs også:Højbjerg-koks mod Schweiz: Jeg har stadig et skide ar på skinnebenet

Læs også:SønderjyskE får besøg af islandsk back