• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Anders Dehn

Uheldige Nørgaard er tilbage på landsholdet: Det har været en rutsjebanetur

Christian Nørgaard har fået spoleret sin landsholdsdebut af vikarlandskampen, forladt landsholdslejren med en skade og siddet helt uden for truppen på grund af manglende spilletid. Nu er han med igen, og han håber, men forventer ikke, debut på A-landsholdet.

Af Anders Dehn

Der var ikke mange, der kom godt ud af de begivenheder, der endte med, at Danmark stillede et landshold fyldt med amatører i efteråret 2018. Men Christian Nørgaard må alligevel have ærgret sig mere end de fleste.

Midtbanespilleren ville med stor sandsynlighed have fået sin debut på A-landsholdet, hvis spillerne og DBU var blevet enige om en ny landsholdsaftale noget tidligere. Men debuten lader stadig vente på sig.

Nørgaard blev ellers efterudtaget både i oktober og november i 2018, men gennem hele 2019 har han end ikke været udtaget, fordi han ikke spillede for Fiorentina. Nu er han tilbage i landsholdstruppen.

- Jeg fik udtagelsen, da der var alt det med vikarlandsholdet. Det var lidt uheldigt. Så var der et par efterudtagelser, hvor jeg kom med, og hvor jeg så blev skadet og sad på bænken i en hel kamp (mod Irland i november, red.). Så det har været lidt en rutsjebanetur, siger Christian Nørgaard.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er utålmodig; jeg er bare spændt og håbefuld, men jeg har også afstemt mine forventninger, for jeg ved, hvor vigtige de her to landskampe er. Men jeg byder ind til træning og gør alt, hvad jeg kan, og så håber jeg på, at debuten kommer.

Læs også:Nu skal EM sikres: Her er Danmarks trup til skæbnekampene

Christian Nørgaard har 73 ungdomslandskampe bag sig, og han er en af bare to spillere i den nuværende trup, der endnu ikke har fået debut på A-landsholdet. Tredjemålmand Jesper Hansen er den anden.

Lykkes det omsider i denne omgang, vil det være et af karrierens højdepunkter for Brentford-spilleren. Det var netop en fremtid på landsholdet, han drømte om, da han løb rundt på marker og andre græspletter som barn og spillede fodbold med sine venner.

- Det er nogle af de ting, man har gået og tænkt på som en lille knejt, og når man har løbet rundt i en landsholdstrøje. Der er bare altid meget specielle følelser omkring et landshold. Jeg har masser af U-landskampe, og jeg har altid syntes, det var fantastisk at repræsentere landsholdet. Så at være med på A-landsholdet er kæmpestort, og det er jeg megaglad for, siger Nørgaard til tipsbladet.dk.

- Det er en drengedrøm. Det er det for alle, og det er det i den grad også for mig.

I efteråret 2018 var 25-årige Christian Nørgaard med på landsholdet, selv om han sjældent spillede for Fiorentina, men denne gang kommer han med masser af spilletid for Brentford bag sig. Selv om det "kun" er i The Championship, er niveauet højt, så Nørgaard har aldrig været bedre rustet til landsholdet.

Læs også:Landsholdet bliver i Parken: Jeg kan end ikke forestille en anden hjemmebane

- Brøndby-tiden synes langt væk lige nu, det er jo lang tid siden, men det var selvfølgelig startskuddet til mit gennembrud i professionel fodbold. Jeg synes også, jeg står bedre stillet end sidste år, hvor jeg virkelig prøvede mig af i en hård liga og på et stort hold. Nu har jeg taget skridtet ned og spillet fast i det sidste stykke tid, og det er gået rigtig godt. Det er fantastisk. Jeg er glad for, at jeg har taget det skridt, netop for at sådan noget som landsholdet kunne komme i spil igen, siger midtbanemanden.

Det, så han, var ikke nogen hindring at spille i Brentford og på landshold. Det gjorde både Andreas Bjelland og Henrik Dalsgaard.

- Jeg vidste jo, at man skal spille for at komme med på landsholdet. Selvfølgelig så jeg også på, at Henrik Dalsgaard har været med fast hver gang. Der har været mange ting, der har spillet ind, men netop det med at spille fodbold hver weekend, tror jeg, har været vigtigt.

Om Christian Nørgaard så får opfyldt drømmen i denne omgang, får han og alle andre at se fredag, når landsholdet møder Gibraltar, og mandag, når det møder Irland.

Læs også:Dansk landsholdsspiller angrebet af fans: Jeg var bange

Læs også:Hareide hylder brandvarme Cornelius: Når han skyder mod mål, går den ind

Læs også:Optakt: Danmark - Gibraltar

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: OB - AaB

OB har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.

Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Brøndby var inde i en god periode, men har siden tabt et par kampe i streg. Nu venter så et opgør mod FC Midtjylland, der håber på at kunne trække yderligere fra i toppen af Superligaen.