• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Mads Bye Marboe

Velfornøjet Jon Dahl: Vi har udviklet et vinderhold

Velfornøjet Jon Dahl: Vi har udviklet et vinderhold
Foto: Getty Images

Den vikarierende landstræner, Jon Dahl Tomasson, var godt tilfreds med den professionelle indsats, Danmark leverede i EM-kvalfikationskampen mod Gibraltar.

Af Mads Bye Marboe

Gibraltar fik ikke et ben til jorden, da det danske herrelandshold torsdag aften kom på besøg i EM-kvalfikationen og vandt 0-6.

Robert Skov bragte Danmark i front allerede efter seks minutter, men Jon Dahl Tomasson, som vikarerede for en skadet Åge Hareide, mente, at danskerne alligevel havde lysten til fortsætte med at presse på.

- Det synes jeg bestemt, at vi havde. Schönes anden berøring var jo en fantastisk aflevering, hvor Gytkjær afslutter, så vi prøvede hele tiden at jage det, og det skal vi jo også, for vores målscore skal være endnu bedre.

- Nu har vi lavet seks kasser i dag, og vi har vist en rimelig god målscore. Vi har scoret 15 mål i alt, så det er rigtig, rigtig godt, udtaler han til Kanal 5.

Irland og Schweiz mødtes også torsdag aften, og her sluttede opgøret 1-1 efter en sen scoring af David McGoldrick.

Det irske landshold er derfor på førstepladsen i gruppen med 11 point i fem kampe, hvorefter Danmark kommer med otte point for fire kampe. Schweiz har fået fem point i tre kampe og er nummer tre i gruppen.

Jon Dahl Tomasson er godt tilfreds med landsholdets nuværende situation.

- Jeg synes, det ser rigtig fint ud. Jeg ved godt, at Irland fik udlignet i det 85. minut (mod Schweiz). McGoldrick scorede, men det gør jo ikke så meget. Vi har en god målscore og kan afgøre det selv, og vinder vi på søndag, så ligger vi i realiteten nummer et i gruppen, siger han og erkender, at han helst havde set Schweiz vinde.

Det var første gang, at Tomasson fik lov til at stå i spidsen for landsholdet, og den tidligere angriber er ovenud tilfreds med det hold, han sammen med Åge Hareide har fået skabt.

- Det var fint, det var fedt. Vi har et godt hold, og vi har arbejdet i mere end tre år med det her hold. Det er en super proces, vi har været igennem. Vi har udviklet et vinderhold, og den samhørighed, vi har sammen, er unik. Vi ser drengene gå til en irriterende og anderledes opgave med en professionalisme, som er rigtig flot.

Danmark står søndag over for Georgien, og her bliver det igen med Jon Dahl Tomasson som vikarierende chef.

---------------------------

Se FC København vs. Piast Gliwice i Europa League-jagt på Dplay med specialtilbud til Tipsbladets læsere. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus