Divisionsforeningen har valgt at aflyse flere kampe i anden division denne weekend, og det betyder, at spillerne på vikar-landsholdet reelt er fri til at spille for Danmark.
Vanløses opgør mod Middelfart lørdag er blevet aflyst og skal spilles på et andet tidspunkt. Det samme gælder lørdagskampen mellem Tarup Paarup og Jammerbugt. Også søndagskampen mellem Avarta og HIK er udsat.
Det skriver Ritzau, og det fremgår også af DBU's hjemmeside.
Vanløse, Tarup Paarup og Avarta har alle spillere på det vikar-landshold, der onsdag tabte 0-3 ude mod Slovakiet i en testkamp. Og det er det samme landshold, der måske skal i aktion igen, når Danmark på søndag møder Wales i Nations League. En kamp, der spilles i Aarhus.
- Om det var den gode præstation, vores drenge ydede, skal vi lade være usagt, men ikke desto mindre er der tikket besked ind fra Divisinsforeningen om, at lørdagens kamp imod Middelfart er aflyst, og den rykkes til en endnu ikke fastsat dato, skriver Vanløse IF på sin Facebook-side.
Dermed kommer det ikke til at ramme divisionsklubberne, hvis det er det danske vikarlandshold, der skal i aktion igen på søndag. Forstået på den måde, at klubberne ikke er uden en stribe spillere, når de spiller ligakamp.
Konflikten mellem DBU og landsholdsspillerne er fortsat ikke løst, og det ikke på plads, om der kan laves en aftale, så de normale landsholdsspillere møder op og spiller søndag, eller om det igen skal være vikar-landsholdet, der skal spille på A-landsholdet.
Seneste rygter
Atletico-spiller er på vej til Juventus
United vil betale 300 millioner for Pochettino
Tottenham kræver stort beløb for Pochettino
Liverpool vil hente Barcelona-flop
(opdat.): Tidligere United-stjerne har kurs mod USA
Fokus
Bedst og værst: FCN-nordmand overstrålede sine landsmænd
Tipsbladet.dk har set nærmere på Superliga-opgøret mellem FC Nordsjælland og Hobro IK.