VM-drillerier i Feyenoord: Forsøger at drive Jørgensen til vanvid
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

VM-drillerier i Feyenoord: Forsøger at drive Jørgensen til vanvid

Feyenoord-kammeraterne Renato Tapia fra Peru og danske Nicolai Jørgensen er allerede begyndt at drille hinanden forud for den kommende VM-kamp.

Mange danskere havde på forhånd håbet på, at de tre P'er, Polen, Peru og Panama, kom op af bowlen som VM-modstanderne, da der i fredags blev trukket lod til slutrunden i Rusland. Sådan gik det som bekendt ikke, men Danmark fik det ene P.

Fra andet seedningslag blev Peru trukket op, mens Frankrig og Australien fuldender gruppen.

Dermed skal det danske landshold blandt andre møde AaB-profilen Edison Flores, og for Nicolai Jørgensens vedkommende venter en duel mod holdkammeraten i Feyenoord, Renato Tapia, der er fast mand på Perus landshold. Opvarmingen til sommerens kamp i Frankrig er allerede gået i gang i Rotterdam.

- Jeg har allerede sat kryds i kalenderen ud for 16. juni. Det gælder nok ikke kun for mig, men hele Perus befolkning. Den første kamp mod Danmark bliver vanskelig, men der er stadig lang tid til. Lige nu er jeg fuldt ud fokuseret på Feyenoord, men jeg er allerede i gang med at drive Jørgensen til vanvid, siger Renato Tapia til FOX Sports.

Nicolai Jørgensen lader sig ikke gå på af drillerierne fra sin holdkammerat.

- Frankrig er gruppens favorit, og Renato er allerede gået i gang med at tale Peru ned, men vi har helt lige chancer, fastslår Nicolai Jørgensen.

Efter åbningskampen mod Peru møder Danmark Australien, inden de rød-hvide slutter af mod Frankrig. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.