Video : Tipsbladet
Landshold

Wenger: Forhåbentlig er jeg med til VM i Qatar

Arsene Wenger kunne godt tænke sig at være landstræner for en nation, som er med til VM-slutrunden i Qatar i 2022.

Efter 22 år i Arsenal forlod Arsene Wenger sidste sommer klubben, og franskmanden har taget en pause fra trænergerningen lige siden.

Wenger har derimod arbejdet som ekspert for BeIN Sports, og her fortæller han, at han godt kunne tænke sig at være landstræner, når VM-slutrunden i 2022 afvikles i Qatar.

- Jeg kan se mig selv arbejde for et hold. Til den tid har jeg været på afstand længe nok siden mit sidste job (til at give mig perspektiv red.), og det ville jeg ikke have noget imod, indleder den 69-årige manager og fortsætter:

- Det bliver interessant, fordi der er nogle lande, som har vist kvalitet - specielt Qatar, som lige har vundet Asian Cup.

- Det bliver interessant at se, hvordan de udvikler sig, men overordnet set må jeg sige, at jeg altid gerne har villet med til VM, fordi jeg har følt, at det er en managers job at være, hvor de bedste spillere befinder sig.

Wenger har også været manager for Nancy, AS Monaco og japanske Nagoya Grampus.