• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Anders Dehn

Yussuf Poulsen: Alt, jeg hører om Hjulmand, tyder på en super træner

Han kender ikke selv Kasper Hjulmand, men Yussuf Poulsen kalder Danmarks kommende landstræner for en spændende signing. Han har kun hørt gode ting om ham.

Af Anders Dehn

Yussuf Poulsen har etableret sig som fast starter og landsholdsprofil under Åge Hareide, men om et år skal han og resten af holdet have ny træner. Kasper Hjulmand afløser Hareide 1. august 2019.

Selv om både Hjulmand og Poulsen har en fortid i Lyngby BK, har de ikke arbejdet sammen før. Men hvis de ting, andre siger om Danmarks kommende landstræner, holder stik, skal det nok gå.

Læs også: Målmand kender Hjulmand: Har i lang tid kunnet se ham som landstræner

- Det første, jeg tænker, er, at det først er om lang tid, og vi tager det til den tid. Det er en spændende signing. Helt sikkert. Jeg kender ham ikke personligt, men med alt, hvad jeg hører om Hjulmand, lyder til, at han er en super træner, siger Yussuf Poulsen til TV2 Sport.

Den danske Leipzig-spiller nåede lige at spille sig ind i startopstillingen i Morten Olsens sidste halve år i spidsen for landsholdet, og siden Hareide overtog jobbet i foråret 2016, er hans rolle kun vokset. 

Han kommer desuden fra sin hidtil bedste sæson som senior. Yussuf Poulsen scorede 19 mål i 45 kampe for RB Leipzig før sommerferien og var dermed med til at spille holdet tilbage i Champions League.

Op til den nye sæson får han også ny træner i sin klub, som Julian Nagelsmann overtager. Også han fik for et par uger siden lovende ord med på vejen fra sin danske forward.

Superliga

Mere Superliga

Fokus