Video : Tipsbladet
Landshold

Zlatan Ibrahimovic åbner op for comeback på landsholdet

Zlatan Ibrahimovic åbner nu op for, at han vil overveje at vende tilbage på det svenske landshold, hvis han får en opringning fra den svenske landstræner.

Da Sverige sidste efterår spillede sig til VM-slutrunden i Rusland med en samlet sejr i play off-kampene mod Italien, var det uden Zlatan Ibrahimovic.

Manchester United-angriberen havde meldt ud efter EM-slutrunden i Frankrig, at han stoppede på det svenske landshold, og i stedet tog Ola Toivonen og Marcus Berg over i angrebet for Janne Anderssons mandskab.

Sidenhen er der dog blevet spekuleret i, om Zlatan Ibrahimovic ville genoverveje sit stop på det svenske landshold med en VM-slutrunde i sigte, og nu løfter den 36-årige sløret for, at han også går med de tanker, hvis han bliver ringet op af Janne Andersson.

- Vi må se. Det er et svært spørgsmål. Jeg vil føle, at jeg kan præstere og tilføre noget. Jeg vil ikke bare møde op, fordi jeg er et navn. Døren er ikke lukket for noget, fortæller han til den svenske avis, Expressen.

I øjeblikket er Zlatan Ibrahimovic dog skadet, og han kan få svært ved at spille sig i topform hos Manchester United, hvor Romelu Lukaku sidder solidt på pladsen som frontangriber.

- Det er generet hårdt, når man tænker på, at jeg er skadet og ikke spiller. Jeg vil spille. Sådan er det både på klubholdet og landsholdet. Landsholdet har gjort det godt.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.