Laudrup i spil til comeback på Mallorca
Generelle

Laudrup i spil til comeback på Mallorca

Michael Laudrup fylder forsiden på Mallorca Esport, hvor han bliver nævnt som den mulige nye træner for Real Mallorca, som han forlod i vrede tilbage i 2011.

Michael Laudrups tid uden trænerjob kan være forbi. I hvert fald mener den spanske avis Mallorca Esport at vide, at Lamdrup er blevet tilbudt det ledige job i Real Mallorca, hvor Laudrup var træner i godt et år fra sommeren 2010 og frem.
 
Dengang sagde Michael Laudrup selv stop efter uenigheder med vicepræsidenten Lorenzo Sarra Ferrer, der dog ikke længere er i klubben.
 
Siden er der sket meget i klubben, der nu er at finde i bundens af den næst bedste række.
 
Den amerikanske forretningsmand og ejer af NBA-holdet Phoenix Suns, Robert Sarver, har netop købt majoriteten i Mallorca, hvor træner Albert Ferrer er blevet fyret. Mallorca Esport hæfter sig ved den ikke uvæsentlige deltalje, at Michael Laudrup fortsat har en bolig på øen, hvilket kan gøre processen for at nå til enighed om en kontrakt nemmere.