Han bliver rygtet som værende det mest sandsynlige emne som afløser for Alexis Sanchez i Arsenal, men Bordeaux har hidtil slået fast, at det bliver meget svært for Arsenal at få fat i en spiller, som for bare fem måneder siden forlængede sin aftale med klubben.
Brasilianeren, der måler 171 centimeter, er en af de bedste unge spillere i fransk fodbold, og han kan utroligt meget. Drible, afslutte og sætte holdkammeraterne op. Det viste han dog ikke tirsdag aften, hvor klubben hjemme mod Caen dummede sig og tabte med 0-2. Et skidt og pinligt nederlag. Og for at gøre ondt værre lod det slet ikke til at påvirke den 20-årige brasilianer.
Selvfølgelig er det her, vi også skal huske på, at fodboldspillere er mennesker af kød og blod og har andet at gå op i end spillet på banen, men alligevel er den franske klub ganske utilfreds med, at Malcom sammen med holdkammeraterne Cafu og Otavio efter kampen gik og fjollede, grinte og havde det sjovt på parkeringspladsen bag stadion.
Det har fået Bordeaux til at indkalde de tre til et møde, hvor de skal forklare sig. Det kan ende med en løftet pegefinger, en bøde eller i værste tilfælde karantæne.
Sagen er ikke blevet mindre af, at Arsenal er meget interesseret i Malcom, og at der lige nu sikkert foregår et spil om, hvordan den engelske klub kan få fingrene i brasilianeren.
Derudover går der også rygter om - startet i det store franske medie L'Equipe - at træner Jocelyn Gourvennec kan ende med at blive fyret.
Se videoen herunder:
Malcom with his teammates Jonathan Cafu, Otavio and friends after defeat to Caen earlier this evening.
Will it be happening?#afc pic.twitter.com/ZsNRWyA0J0— Still Need a CM (@AFC_Gilles) January 16, 2018
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.