Video : Tipsbladet
Ligue 1

Avis: Nice mistænker 18-årig for at have stjålet Kasper Dolbergs ur

Den danske landsholdsspiller Kasper Dolberg fik stjålet et ur til en værdi på omkring 500.000 kroner. Nu forlyder det, at klubben har en mistænkt.

Det er officielt en politisag, men derfor undersøger de i franske OGC Nice også, hvad der skete, da Kasper Dolberg mandag den 16. september fik stjålet et svinedyrt ud i omklædningsrummet i den franske klub.

Dolbergs ur menes at have kostet omkring 500.000 danske kroner, og den efterfølgende fredag var danskeren på politistationen for at anmelde det tyveri, der var sket mellem 16 og 16.45 om mandagen.

Læs også:Nice brugte 152 millioner på Dolberg: Har ikke styr på hans fødselsdag

Og nu er der så nyt, for ifølge den kæmpe avis L'Equipe mistænker Dolbergs arbejdgiver en bare 18-årig spiller for at have stjålet uret.

Lokalmediet Nice-Matin skrev for under en uge siden, at mistanken centrerede sig omkring nogle af de yngre holdkammerater. Forklaringen kan have været, at tyveriet var foregået i omklædningsrummet - altså ikke et sted, som alle og enhver lige har adgang til.

Læs også:Avis: Kasper Dolberg har politianmeldt tyveri af svinedyrt ur

Ifølge L'Equipe er den 18-årige spiller indkaldt til et møde, hvor man skal finde ud af, om der skal være en displinærsag. En sanktion vil ikke overraskende være forbundet med tyveriet, hvis det altså er den 18-årige, der har begået det eller medvirket til det, og en sådan sanktion vil formentlig være en ophævelse af kontrakten.

Sagen ligger i øvrigt stadig hos det franske politi, som også må formodes at være interesseret i at tale med spilleren, der er mistænkt for at have stjålet Kasper Dolbergs ur.

Den 21-årige dansker har scoret en enkelt gang i tre kampe indtil videre.

Læs også:Nice-chef glæder sig over Kasper Dolberg-scoring

Læs også:Kasper Dolberg bestjålet: Har mistet et ur til en halv million

Læs også:Holdkammerat: Vi talte allerede om Dolberg for to år siden