Video : Tipsbladet
Ligue 1

Balotelli: Jeg troede, at Ligue 1 ville være lettere

Mario Balotelli har fået en god start i OGC Nice og Ligue 1, men italieneren troede på forhånd, at det ville være lettere.

Efter et mislykket ophold hos Liverpool og en målfattig udlejning til AC Milan er Mario Balotelli ved at have fået sin karriere tilbage på sporet. Han i scoret seks mål i sine seks første ligakampe hos OGC Nice, men den franske liga er ikke helt, som italieneren havde forventet.

- Ligue 1 er svær. Da jeg kom her, troede jeg, de ville være meget nemmere for at være ærlig. Ikke fordi jeg så mig selv som værende bedre, men fordi jeg havde hørt, at den franske liga ikke var som den engelske eller italiense. Ok, det er ikke helt det samme, den den er udfordrende. Niveauet kommer tættere og tættere på, siger angriberen ifølge getfootballnewsfrance.com

Det er ikke kun Mario Balotelli, som har fået en god start i Nice i denne sæson. Hele holdet har klaret det over forventning, og efter 12 kampe i Ligue 1 ligger de alene i spidsen med 29 point. Her har de tre point ned til de to nyrige klubber, PSG og Monaco.