Braithwaite assisterer i sejr
Illustration
Ligue 1

Braithwaite assisterer i sejr

Martin Braithwaite lagde op til Toulouses sejrsmål, da holdet slog topholdet Nantes med 2-1 i aftes. 

Martin Braithwaite fortsætter sin fine form i franske Toulouse. I aftes var han igen i en hovedrolle, da den tidligere Esbjerg-spiller lagde op til Toulouses afgørende mål i sejren på 2-1 ude over topholdet Nantes. 

Toulouses første scoring blev sat ind af Etienne Didot, og næste mål stod Jean-Daniel Akpa-Akpro efter oplæg fra danske Braithwaite. Føringen på 2-0 blev reduceret til 2-1 kort før tid, men danskerklubben formåede dog at holde fast i alle tre point. 

Og med dem rykker Toulouse op på tiendepladsen i Ligue 1, hvor de nu kun har to point op til Mads Albæks Reims, der i går fik et enkelt point med fra opgøret mod Evian, som gav fuld spilletid til Jesper Hansen og Daniel Wass. Evian ligger på 16. pladsen med ni point ned til nedrykningsstregen. 

Tabellen toppes af Paris Saint-Germain, der i går vandt 3-1 over Rennes.