• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Teis Jeppe Gørtz

Braithwaite glad for sin nye Toulouse-position

Braithwaite glad for sin nye Toulouse-position

Martin Braithwaite er ganske tilfreds med rollen som enlig frontløber i sin franske klub.

Af Teis Jeppe Gørtz

Martin Braithwaite har fået en ny rolle i Toulouse efter sommerpausen. Den danske landsholdsspiller er således blevet enlig frontløber hos franskmændene, og den position ser ud til at passe Braithwaite glimrende.

Han har scoret tre gange i seks kampe og blev kåret til månedens spiller i august af klubbens tilhængere. 

Læs også: Martin Braithwaite kåret til månedens spiller i Toulouse

Selv er den tidligere Esbjerg fB-profil også ganske tilfreds med sin nye plads på banen.

- Ja, fordi jeg har godt med plads foran mig. Jeg spiller den position, som træneren beder mig om – alene eller med en makker. Jeg forsøger altid at gøre mit bedste for holdet og kollektivet, siger Martin Braithwaite til klubbens hjemmeside.

Braithwaite, hvis 2014/15-sæson i perioder blev ødelagt af skader, stortrives i det hele taget i Toulouse.

- Jeg har det rigtig godt. I sidste sæson sluttede jeg af med at få en skade, og derfor blev jeg hele sommeren i Toulouse og trænede for at komme endnu stærkere tilbage, siger han og fortsætter:

- Det arbejde betaler sig nu. Jeg er glad på min egne vegne, fordi mine ofre har haft en effekt. Jeg skylder også en tak til mit hold for min seneste form. Jeg kan stole på gode medspillere, som ikke tøver med at levere bolde til mig. Det er vigtigt at have det godt i et kollektiv.

Toulouse får i aften besøg af Marseille i Ligue 1.

Superliga

Mere Superliga

Fokus