Martin Braithwaite måtte lørdag forlade banen kort efter pausen i opgøret mellem Toulouse og Nice på grund af en skade, og der er dermed stor sandsynlighed for, at den tidligere Esbjerg-spiller må melde afbud til landsholdets træningskamp mod England på Wembley på onsdag.
Toulouse hentede eller ellers en solid 2-0-sejr, der kom i hus på mål af Ben Basat og Ben Yedder. Nice måtte undervejs se sig reduceret til 10 mand.
Braithwaite var dog ikke den eneste dansker i aktion lørdag aften, eftersom Mads Albæk var trukket i den rød-hvide Reims-trikot.
Men danskeren nåede dog kun 30 minutter som indskifter af opgøret, der endte med en 3-1-sejr til værterne over Valenciennes.