Braithwaite sendte Bordeaux i Europa
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Ligue 1

Braithwaite sendte Bordeaux i Europa

Med en scoring og et oplæg var Martin Braithwaite en af hovedpersonerne bag Bordeauxs sejr, der sikrer dem sjettepladsen i Ligue 1.

Den sidste spillerunde af Ligue 1 løb af stablen lørdag aften, og her var der flere pladser på spil. Det gælder blandt andet Bordeaux, der har de to danske landsholdsspillere, Martin Braithwaite og Lukas Lerager, på holdet.

Bordeaux kunne nemlig stadig nå sjettepladsen, der giver adgang til kvalifikationskampene til Europa League, og blandt andre Braithwaite sørgede for, at de gjorde deres for at sikre den.

Allerede efter ti minutter sendte landsholdsspilleren Bordeux på sejrskurs, da han headede bolden i nettet, og kort efter udbyggede Malcom føringen. I første halvlegs slutminutter sendte Braitwaite et indlæg ind i boksen, som Francois Kamano udnyttede ved at score til 3-0. Det blev også 4-0 ved Nicolas de Preville.

Men hvis Bordeaux skulle have fat i sjettepladsen, havde de imidlertid brug for, at Nice ikke vandt over Lyon. Og her fik danskerklubben den hjælp, de havde brug for, da kampen endte med en 3-2-sejr til Lyon, og dermed løb Bordeaux med den eftertragtede sjetteplads.

Det resultat betyder samtidig, at Lyon løber med tredjepladsen for næsen af Marseille, der må tage til takke med Europa League frem for Champions League. 

I den anden ende sluttede Troyes sig til Metz som direkte nedrykker, mens Toulouses 2-1-sejr over Guingamp ikke var nok til at sikre overlevelse. De skal i stedet spille en playoffkamp mod enten AC Ajaccio eller Le Havre.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.