Er det is, der løber i årerne på den 22-årige danske angriber Kasper Dolberg?
Nice-topscoreren var lørdag på pletten to gange - det ene mål flottere end det andet - da han scorede to fantastiske mål i derby-opgøret mod Monaco.
Monaco var kommet foran i første halvleg, men to gange i anden halvleg kom Dolberg på tvlen - først med hovedet, så med venstre dybt inde i tillægstiden - og så var det Nice, der vandt derby de la Cote d'Azur. Et derby, der har stor betydning, ikke mindst for OGC Nice.
Læs også:Kasper Dolberg tager Nice med storm: Han er en iskold killer
Og de to mål og den matchvindende præstation har nu sikret danskeren en plads på L'Equipes rundens hold. Kasper Dolberg har fået karakteren otte, hvilket også er den højeste karakter, der er givet i runden.
Interessant er det, at Dolberg efter opgøret fortalte, at han ikke spillede sin bedste kamp. Det rakte altså alligevel til to fremragende mål - mål, du kan se i videoen i toppen. Men det er også det, gode angribere kan - levere, når det er nødvendigt, og det kunne altså Dolberg.
Den 22-årige tidligere Silkeborg og Ajax-spiller har nu scoret 11 gange i ligaen i denne sæson for Nice, der aktuelt er nummer seks i rækken.
Læs også:Joachim Andersen og Lyon i smalt nederlag
Quatre joueurs du Stade Rennais dans l'équipe type de la 28 journée de Ligue 1.
Nos explications > https://t.co/WVyfUtp053 pic.twitter.com/u6siZzIkXa
— L'ÉQUIPE (@lequipe) March 9, 2020