Video : Tipsbladet
Ligue 1

Durmisi kom på banen for Dolberg i ligadebut for Nice

Durmisi og Nice fik 1-1 i venstrebackens første kamp i Ligue 1.

Den danske venstreback Riza Durmisi har siden sit skifte fra Brøndby i 2016 været både en del af spansk og italiensk fodbold. Nu er tiden kommet til en fransk oplevelse, hvor han er udlejet til Nice fra Lazio.

Onsdag aften havde han debut i Ligue 1 for den sydfranske klub, som var i kamp mod Reims. Det blev en kamp, som endte 1-1.

Læs også:Fransk legende roser Dolberg: Han har internationalt niveau

Durmisi kom på banen efter 73 minutters spil, da Nice var foran med 1-0. Her var det tilmed Nice' anden dansker, Kasper Dolberg, som Riza Durmisi byttede med. Indskiftningen af Durmisi gav dog ikke den ønskede effekt, da Reims fire minutter senere fik udlignet til 1-1.

Målscoreren i kampen for Nice' vedkommende var Lees Melou efter fem minutter af anden halvleg, hvorefter det var Reims' Abdelhamid efter oplæg fra Chavalerin, som betød, at begge hold fik ét point.

Læs også:Kasper Dolberg stråler: Dobbelt målscorer i Nice-sejr

Resultatet betyder, at Nice er på en delt sjetteplads sammen med Reims og Lyon. Næste opgave for danskerklubben er mod Nimes på hjemmebane.

Riza Durmisi er udlejet til Nice for resten af denne sæson.

Læs også:Nice-danskerne Dolberg og Durmisi får ny holdkammerat fra Barcelona

Læs også:"Hvad er klokken?" Landsholdet drillede Dolberg efter urtyveri

Læs også:Durmisi får starten i ny klub ødelagt af skade: Det er dårligt nyt for os