Video : Tipsbladet
Ligue 1

Fransk journalist: Nice har stor tiltro til Dolberg

OGC Nice har stadig stor tiltro til Kasper Dolberg, fortæller William Humberset, der er journalist for lokalmediet Nice-Matin.

Kasper Dolberg skiftede i sommer fra Ajax til franske Nice, hvor han har lavet to scoringer i sine første otte kampe.

Men den danske angriber har desuden døjet med rygproblemer, og derfor tror klubben på, at der er meget mere i vente fra Dolberg.

Læs også:Dolberg spiller under fransk legende: Der er utrolig meget respekt om ham

Det fortæller journalisten William Humberset, der arbejder for lokalmediet Nice-Matin.

- Han har haft nogle fysiske problemer siden sin ankomst, så han har kun spillet otte kampe indtil videre. Det er stadig for tidligt at drage konklusioner, især fordi startopstillingerne har varieret meget, og spillerne ikke har vænnet sig til systemet, indleder Humberset over for Voetbal Primeur og fortsætter:

Læs også:Nice-træner om tyveriet af Dolbergs ur: Kasper har håndteret det godt

- Men trods en svær start har Dolberg stadig scoret to mål mod Dijon og Lille. Hans oplæg mod PSG viser også, at han kan gøre holdet bedre, selvom han stadig har brug for tid til at vænne sig til den store konkurrence og udnytte sit potentiale.

- Klubben tror på, at han kommer til at score mål i Frankrig. Forsvarsspillerne er meget aggressive i den franske liga og giver kun meget lidt plads til angriberen. Det kræver, at man er skarp og vælger den rigtige position på det rigtige tidspunkt.

OGC Nice og Dolberg møder lørdag Joachim Andersens Lyon i Ligue 1.

Læs også:Kjær roser dansk tomålsskytte: Ingen er i tvivl om Dolbergs kvaliteter

Læs også:Avis: Dolberg er eneste nyindkøb, der har levet op til forventningerne

Læs også:Roser Dolbergs start i Frankrig: En svær liga for udenlandske spillere