• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Kenneth Jensen

Fransk klub var enig med svensker: Gav ikke lyd fra sig i 15 dage

Den franske klub Amiens har haft en begivenhedsrig sommer. Dels har klubben "ghostet" svensk forsvarsspiller, dels glemte den at indsende papirer, der kunne bringe Rafal Kurzawa videre.

Af Kenneth Jensen

Der var interesse fra danske Brøndby IF, da svenske Sebastian Holmen denne sommer forlod Dynamo Moskva, men det endte ikke med at være den danske klub, der løb med forsvarsspilleren - det blev i stedet hollandske Willem II.

Men faktisk lå det ikke i kortene tidligere i sommerens transfervindue, at det skulle være WIllem II, der skulle have fingrene i svenskeren. Faktisk var han på vej til Frankrig.

Læs også: Tidligere Midtjylland-spiller misser skifte: Klubben glemte at sende papirer

Læs også:Klar til skifte? Se Kasper Dolberg på tribunen til Nice-kamp

Det er det store franske medie L'Equipe, der skriver, at svenskeren i løbet af sommeren blev enig med den franske klub om en treårig aftale. Derfor manglede et lægetjek bare for den 27-årige spiller, der var klar til at hoppe på et fly til Frankrig, så snart han ville få besked på det fra klubben.

Læs også:Nice har købt Kasper Dolberg: Ajax offentliggør transferprisen

Holmen ventede og ventede og ventede. Beskeden kom aldrig.

I 15 dage var den franske klub som sunket i jorden. Ikke så meget som en besked eller et telefonopkald kom der fra Amiens, og de høre herrer i den franske klub var heller ikke til at få fat på. Holmens lejr overvejede ifølge L'Equipe at tage sagen i retten, men besindede sig, og i stedet endte svenskeren med at skrive under på en kontrakt med den hollandske midterklub Willem II.

Historien om Sebastian Holmens problemer med den franske klub Amiens SC kommer bare dagen efter, at det kom frem, at den franske klub på sidstedagen i transfervinduet aldrig fik indsendt papirerne, så den tidligere FC Midtjylland-spiller Rafal Kurzawa kunne komme til den polske klub Gornik Zabrze på en lejeaftale. I stedet må Kurzawa nu bruge hele efteråret i Amiens, hvor han formentlig er at finde på tribunen.

Læs også:Kasper Dolberg på plads i Nice: Det føltes bare rigtigt

Superliga

Mere Superliga

Fokus