Fransk topopgør endte med remis
Illustration
Ligue 1

Fransk topopgør endte med remis

De franske tophold Saint-Etienne og Bordeaux bragede torsdag aften sammen i Ligue 1, og efter 1-1 fik hvert hold et point ud af bestræbelserne.

Både Saint-Etienne og Bordeaux har fået en god start på Ligue 1-sæsonen, og torsdag aften stod de to mandskaber overfor hinanden, da de to hold skulle krydse klinger på Stade Geoffroy-Guichard. De to holds møde endte med en remis, der gav hvert mandskab et point til samlingen, og det efterlader de to hold som nummer to og tre i ligaen kun overgået af Marseille.

Efter en halv times spil kom Saint Etienne i front, da Ricky van Wolfswinkel bragte sit mandskab foran med 1-0, men den føring blev udlignet kort efter, da Tiago Ilori, der er udlejet til Bordeaux fra Liverpool, satte bolden i nettet til slutresultatet 1-1.

Begge hold har dermed 14 point efter syv kampe. Paris Saint-Germain er på fjerdepladsen med 13 point.