Danske Joachim Andersen spillede hele kampen, da Lyon søndag måtte tage til takke med 1-1 hjemme mod Strasbourg i Ligue 1.
Læs også:Andersen og Lyon slog Kasper Dolberg og Nice ud af pokalen i overtidsdrama
Bertrand Traoré bragte hurtigt hjemmeholdet foran 1-0, men Kévin Zohi udlignede inden pausen. Det skulle samtidig blive kampens sidste scoring.
Med remisen rykker Lyon en plads op men er dog stadig blot på 10.-pladsen. Strasbourg derimod er nummer syv i den bedste franske række.
Læs også:Uhyggelig video: Joachim Andersens holdkammerat kollapser på banen
Opgøret var Joachim Andersens 16. i Ligue 1 for Lyon i denne sæson. Den 23-årige forsvarer kom til klubben fra Sampdoria i sommer.