Ligue 1

Laudrup rygtes til fransk klub

Michael Laudrup er blandt kandidaterne i franske Valenciennes.

Michael Laudrup rygtes til Valencia, undskyld Valenciennes.

Højst overraskende for mange danskere bliver den danske Mallorca-træner rygtet til den franske klub, der endte på 12. pladsen i Le Championnat i sidste sæson. Et rygte, der stammer fra den mindre kendte granske avis La Voix Des Sports.

Laudrup, der er en stor tilhænger af Spanien som (fodbold)nation, ligner derfor ikke den mest umiddelbare kandidat til en fransk midterklub.

Valenciennes, der ligger i det nordvestlige Frankrig, har for nyligt sendt holdets træner Phillippe Montanier til Real Sociedad, hvorfor den nu kigger sig om efter en erstatning.

Michael Laudrup er på baggrund af en dårlig forårssæson blevet udsat for en del kritik i den spanske presse, men både Mallorca og Laudrup har meldt ud, at begge parter har intentioner om at fortsætte samarbejdet.