Video : Tipsbladet
Ligue 1

LFP-boss langer ud efter klubpræsidenter: Der er meget testosteron

Præsidenten for det franske ligaforbund (LFP), Nathalie Boy de la Tour, er træt af den reaktion, der har været på, at Ligue 1-sæsonen bliver afblæst.

Først kom Lyon, og så fulgte Toulouse trop. Torsdag aften har også Amiens tilsluttet sig koret af klubber, der ikke vil acceptere beslutningen om at afblæse Ligue 1-sæsonen og gøre stillingen efter 27. spillerunde gældende.

Og det irriterer Nathalie Boy de la Tour, der er præsident for det franske ligaforbund.

Læs også:Landsholdsspiller om aflyst Ligue 1: Der var ikke andet at gøre

På en pressekonference torsdag aften opfordrer hun klubbernes præsidenter til at droppe egoismen og overveje, hvilken situation Frankrig befinder sig i.

- Vi finder det uanstændigt, denne kakofoni, når vi snakker om omkring 20.000 dødsfald i Frankrig. Vi er i en verden, hvor der er meget testosteron, masser af idéer, sportslige spændinger, et ønske om at gøre tingene og bidrage til debatten.

Læs også:Forvirring efter aflysning i Frankrig: Ved ikke, om vi er rykket ned

- Der var nogle ret anspændte øjeblikke. Jeg håber, at tingene vil stå tydeligere nu. Vi har nogle opfindsomme typer i professionel fodbol og præsidenter med masser af idéer og egoisme, lyder det blandt andet.

Toulouse og Amiens rykker ud af Ligue 1, mens Lyon lige akkurat misser europæisk fodbold.

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Ajax-stjerne på vej til Premier League

Læs også:Medie: Franske klubber får ingen TV-penge

Læs også:Endnu en fransk klub vil lægge sag an