Lucas Lerager og Bordeaux knækkede Lyon
Foto: Getty Images
Ligue 1

Lucas Lerager og Bordeaux knækkede Lyon

Lucas Lerager var med til at besejre Lyon på hjemmebane.

Bordeaux har haft store problemer i den franske Ligue 1 i denne sæson, men i den seneste tid har de fået skrabet flere vigtige sejre til sig, og de fortsatte den gode form i dag på hjemmebane mod Lyon.

22 minutter inde i opgøret blev Lyons forsvar splittet af, og så kunne Nicolas De Preville score fra tæt hold, og den føring blev udbygget fem minutter senere. Malcom filmede sig til et straffespark, som han selv omsatte til scoring.

Ét minut før pausen fik Lyon udlignet ved Marcelo efter oplæg af Nebil Fekir, men i overtiden af første halvleg fik Bordeaux endnu et straffespark. Denne gang fik Gaetan Laborde chancen fra pletten, og gjorde Malcom kunsten efter over for Anthony Lopes.

Lyon pressede gevaldigt på for en reducering i anden halvleg, hvor de efter 76 minutter endda fik fordel af at være en mand i overtal, da Otavia fik sin anden advarsel. Det hjalp dog ikke Lyon, som dermed mistede et skridt i topstriden.

Lucas Leragers Bordeaux-mandskab er nu oppe som nummer ni i Ligue 1 med tre ud af fire mulige sejre i 2018.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.