Lyon-præsident: Ville elske at få Ben Arfa tilbage - Han skal bare ringe
Foto: Jeff Gross/GettyImages
Ligue 1

Lyon-præsident: Ville elske at få Ben Arfa tilbage - Han skal bare ringe

Jean-Michel Aulas vil meget gerne hente den tidligere Lyonspiller Hatem Ben Arfa tilbage til klubben.

Hatem Ben Arfa har ikke været nogen succes i PSG, hvor det endnu ikke er lykkedes ham at blive fast mand.

Men den 30-årige angriber er langt fra glemt i sin gamle klub Lyon. Her vil klubbens præsident Jean-Michel Aulas nemlig meget gerne hente Ben Arfa tilbage.

- Jeg ville elske at have ham tilbage i Lyon. Men denne gang er det ham, der skal ringe til mig, siger Aulas til beIN Sports.

Inden skiftet til PSG var netop Lyon ude efter angriberen, men da PSG kunne tilbyde en væsentlig bedre kontrakt, måtte Aulas bøje sig.

- Han fortalte mig dengang, at han ville komme tilbage. Hvis han gerne vil det, så skal Hatem selv ringe til mig. Han har mit nummer, siger Jean-Michel Aulas.

Hatem Ben Arfa har scoret fire mål og lavet syv assists for PSG i denne sæson.