• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Morten Jørgensen

Marseille holdt styr på Paris Saint-Germains stjerner

Marseille holdt styr på Paris Saint-Germains stjerner
Foto: Shaun Botterill/Getty Images

Det endte uafgjort i det klassiske rivalopgør mellem Marseille og Paris Saint-Germain.

Af Morten Jørgensen

Stade Velodrome i Marseille dannede søndag aften rammen for det største rivalopgør i fransk fodbold. De store stjerner fra Paris Saint-Germain besøgte Marseille, som har fået en ganske god sæsonstart. 

Det var også hjemmeholdet, som kom bedst fra start, da den brasilianske midtbanespiller, Luis Gustavo, gjorde det til 1-0 efter 16 minutters spil efter oplæg af Dimitri Payet. Inden pausefløjtet fik Neymar udlignet til 1-1, men Marseille virkede til at være det bedste hold. 

I anden halvleg dominerede Paris Saint-Germain på bolden, men Marseille var mest kyniske, og efter 78 minutter brød jublen løs, da Florian Thauvin scorede til 2-1. 

Derefter fik frustrationer frit løb hos Neymar, der først brokkede sig til et gult kort og sidenhen var involveret i tumult med Lucas Ocampos, som kostede ham et nyt gult kort. 

Marseille lykkedes med at tirre Paris Saint-Germain-stjernen, og de lykkedes også med at ødelægge gæsternes spil, men de fik ikke de tre point med fra opgøret. 

I overtiden tilkæmpede Edinson Cavani sig et frispark på kanten af feltet, og den uruguayanske stjernespiller sparkede selv frisparket, som han krøllede op under overliggeren uden for Steve Mandandas rækkevidde. 

Marseille er på femtepladsen med 18 point, mens Paris Saint-Germain fortsat topper ligaen med 26 point. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus