• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Ole Hoffskov

Martin Braithwaite ikke i tvivl: Jeg forlader Toulouse

Martin Braithwaite ikke i tvivl: Jeg forlader Toulouse
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Martin Braithwaite vil væk fra Toulouse denne sommer.

Af Ole Hoffskov

Martin Braithwaite er i øjeblikket samlet med det danske landshold, og forude venter to kampe, inden den tidligere Esbjerg-spiller kan gå på sommerferie. Noget kunne dog tyde på, at det bliver en travl ferie for Braithwaites vedkommende.

Den 25-årige offensivspiller har tørnet ud for franske Toulouse siden 2013, og nu føler han, at tiden er inde til, at han skal væk og prøve kræfter med en større klub.

- Tidspunktet, hvor jeg skal videre fra Toulouse, er nu. Der kommer helt sikkert til at ske noget her i sommer, siger Martin Braithwaite til DR Sporten.

Martin Braithwaite gør klar til at skifte klub med en flot sæson i ryggen. Toulouse sluttede på 13. pladsen i Ligue 1, og danskeren blev klubbens topscorer med 11 mål. Med tre assists havde Braithwaite også et godt øje for sine holdkammerater.

Martin Braithwaite har spillet 149 kampe og scoret 40 mål for Toulouse. Han har kontrakt med klubben frem til sommeren 2019.

Superliga

Mere Superliga

Fokus