2018 har været det hidtil bedste år i blot 20-årige Kylian Mbappes fodboldkarriere.
I sommer var han en af af de helt store profiler, da Frankrig vandt VM, og siden da er Paris Saint-Germain-stjernen blev hædret individuelt med en fjerdeplads i Ballon d’Or-afstemningen og det såkaldte Kopa-trofæ af France Football.
Og hans fantastiske 2018 fortsætter med endnu en pris.
Mbappe er nemlig også blevet kåret til årets spiller i Frankrig af France Football, og det er han blevet foran Atletico Madrids Antoine Griezmann og Real Madrids Raphael Varane.
Kylian Mbappé is your France Football french player of the year! 👏 pic.twitter.com/fSH3sb81Rh
— #ballondor (@francefootball) 25. december 2018
Tidligere har spillere som Zinedine Zidane, Thierry Henry og Karim Benzema vundet prisen. I 2017 var det Chelseas N’Golo Kanté, der løb med prisen, mens Griezmann fik prisen i 2016.