Medie: Monaco vil hente Atletico-angriber
Foto: Andres Kudacki/Polfoto
Ligue 1

Medie: Monaco vil hente Atletico-angriber

Ifølge Le Parisien planlægger Monaco et bud på Atletico Madrids target man Mario Mandzukic.

I 2013 købte Monaco dyrt ind i Atletico Madrid, hvor de hentede den colombianske bomber Radamel Falcao, der siden er skiftet til Manchester United på en lejeaftale.

Ifølge avisen Le Parisien går monegaskerne igen på angriberjagt i den spanske hovedstad.

Angiveligt står Mario Mandzukic højest på Monaco-træner Leonardo Jardims sommerønskeliste. Mandzukic skiftede til Atletico Madrid fra Bayern München før denne sæson, men har - trods tyve mål i alle turneringer - ikke overbevist madridlenernes træner Diego Simeone om, at han har en fremtid på Vicente Calderón. 

Mandzukic er udset til at styrke en ellers rimelig tandløs Monaco-offensiv. Holdet fra fyrstedømmet ligger nummer 3 inden sæsonens to sidste kampe i Ligue 1, men resultaterne er grundlagt på en betondefensiv, der kun har lukket 26 mål ind i 36 kampe - klart færrest af alle i Frankfrig.