Medie: PSG skal sælge spillere for knap 450 millioner inden juli
Foto: Getty Images
Ligue 1

Medie: PSG skal sælge spillere for knap 450 millioner inden juli

Paris Saint-Germain skal sælge spillere for næsten 450 millioner kroner inden slutningen af juni for at leve op til Financial Fair Play-kravene.

Tilbage i september sidste år åbnede UEFA en undersøgelse mod Paris Saint-Germain, der var under beskyldning for at have overtrådt reglerne om Financial Fair Play. Det skete som følge af, at den franske mesterklub købte Neymar for 1,69 milliarder kroner.

Paris Saint-Germain er dog nu blevet renset for anklagerne. 

Den franske klub er dog fortsat under opsyn af UEFA, og ifølge BBC skal klubben sælge spillere for 447 millioner kroner inden udgangen af denne måned for at leve op til Financial Fair Play-kravene.

Financial Fair Play blev indført tilbage i 2013, og reglerne blev lavet for, at klubberne skulle balancere deres forbrug med deres omsætning.